Smartlog v. II » Klits Vinterhavedrømme » benved
Opret egen blog | Næste blog »

Alting har sin tid

27. sep 2008 13:00, Internatet

Var det i går, du stod med lysegrønt løv?
Var det i går, bierne summede i dine gulgrønne blomster?
Var det i går, violerne malede jorden under dig med impressionistiske penselstrøg?
Var det i går, du åbnede dine lyserøde klapper?
Var det i går, du åbenbarede dine orangerøde kerner?
Var i går, solsorten tog dit sidste frø?
Er det i morgen, jeg skal vågne til synet af dine nøgne grene?
I dag flammer dit løv i efterårssolen!
Hver dag bekræftes jeg i valget af dig!
 

Almindelig benved - Euonymus europaeus

 

 

Almindelig - ualmindelig?

26. sep 2006 22:14, Internatet

Hvis en jordnød kan være "real art" hvad kan man så sige om de mange andre kunstværker, der hænger på træer og buske i denne tid? Selvom en god jordnød ikke er til at "Kimse" af, må den alligevel se sig slået med flere meter af mange andre små mirakler. Som nu fx frøkapslerne på Almindelig Benved (Euonymus europaeus). Godt, at vi fik plads til den også!  Når lungerne frådser i frisk septemberluft og synet næsten bedøves af efterårspragt - ja så er livet slet ikke så værst.